Fischer og Pedersen suser i VM-kvartfinale Foto: POLFOTO/Jens DreslingJens Dresling/POLFOTO
En sejr mere og VM-medaljen er i hus for mixeddoublen Joachim Fischer/Christinna Pedersen efter sikker sejr.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Den rutinerede danske mixeddouble bestående af Christinna Pedersen og Joachim Fischer er godt på vej til at sikre sig selv og dansk badminton en VM-medalje
Efter en lidt famlende VM-start onsdag mod et hollandsk par var der ingen slinger i valsen i torsdagens 1/8-finale mod et par fra Thailand.
Den danske duo vandt så sikkert som 21-15, 21-5, og thailandske Sapsiree Taerattanachai og Maneepong Jongjit var aldrig i nærheden af at kunne drille de danske favoritter.
Christinna Pedersen led tidligere torsdag et ærgerligt nederlag i damedouble, men med en toptændt Joachim Fischer ved sin side var den skuffelse ikke til at få øje på i mixeddoublen. Et medlevende publikum i Ballerup hjalp også godt til.
Danskerne åbnede kampen med at bringe sig på 4-0, og de holdt en sikker føring resten af sættet.
Annonce
Endnu mere udtalt blev klasseforskellen i andet sæt, hvor danskerne bragte sig på uhørte 8-0, inden modstanderne kom på tavlen. Men spændende blev det aldrig. Faktisk var andet sæt direkte pinligt for det thailandske par, der var blandt VM's seedede par.
Den kvindelige halvdel - Sapsiree Taerattanachai - drømmer næppe sødt om Christinna Pedersen, der også i damedouble sendte Taerattanachai og hendes makker ud af VM. Det skete onsdag.
Fredag er det kvartfinaletid for den danske duo, og det lugter af en dansk medalje. Modstanderen findes senere torsdag i en kamp mellem et useedet russisk par og et useedet indonesisk par.
Vinder danskerne kvartfinalen, er de sikre på minimum bronze ved VM.
Også Julie Houmann og Anders Kristiansen var i aktion torsdag. Parret leverede to flotte sæt mod Thailands Sudket Prapakamol/Saralee Thoungthongkam, men i tredje sæt løb danskerne tør for kræfter. Nederlaget lød på 19-21, 25-23, 11-21.
Fischer og Pedersen suser i VM-kvartfinale Foto: POLFOTO/Jens DreslingJens Dresling/POLFOTO
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde