Fischer og Pedersen tordner videre ved OL
Foto: Bazuki Muhammad /Scanpix
Bazuki Muhammad /Scanpix
Christinna Pedersen og Joachim Fischer bookede tirsdag en plads i OL-kvartfinalen i mixed double med en sejr over Shintaro Ikeda og Reiko Shiota fra Japan.
De fjerdeseedede danskere var ganske suveræne og vandt 21-11 og 21-10 over de to japanere.
- Det var en skidegod kamp af os. Vi skulle spille hurtigt og sætte dem under pres, og det lykkedes godt, siger Christinna Pedersen.
Fra start forsøgte Pedersen og Fischer at spolere al spændingen, og der gik ikke mange minutter før, at de havde skabt sig et solidt forspring.
Andet sæt blev stort set en gentagelse af første sæt, og de stærke danskere var igen dominerende i alle spillets facetter.
I onsdagens kvartfinale venter det thailandsk par Sudket Prabakamol og Saralee Thoungthongkam, som Pedersen og Fischer på papiret har en realistisk chance for at slå.
- Det bliver spændende. Thailænderne ser stærke ud, men vi skal hjem og have studeret dem lidt nøjere.
- Det bliver svært. Selv om vi ligger lidt højere på verdensranglisten end dem, så har det ingen betydning, når vi står i kvartfinalen. I sådan en kamp vil de gøre alt for at vinde, fastslår Christinna Pedersen med henvisning til thailænderne, der er nummer seks på verdensranglisten.
Landsmændene Thomas Laybourn og Kamilla Rytter Juhl, der også er avanceret til kvartfinalerne, får lidt hårdere modstand. De skal nemlig op imod de regerende verdensmestre Zhang Nan og Zhao Yunlei fra Kina.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde