Bare et kvarter efter den danske mixeddouble i badminton Joachim Fischer og Christinna Pedersen havde forsvaret titlen i Yonex Copenhagen Masters fik parret den glade nyhed, at de er kåret til årets badmintonspillere i Danmark.
Københavns overborgmester Frank Jensen afslørede kåringen kort før Tine Bauns finale i damesingle.
- De har leveret flotte præstationer i 2011. De er publikums darlings, fordi der altid er følelser med, når de spiller. Så et kæmpe tillykke til mixeddoublen Joachim Fischer og Christinna Pedersen, siger Frank Jensen.
De øvrige nominerede var Peter Gade og herredoublen med Mathias Boe og Carsten Mogensen, som spillere finaler ved Copenhagen Masters senere torsdag.
- Vi vil rigtig gerne sige tusind tak til alle, der har stemt på os. Vi vil gøre alt for, at 2012 bliver et lige så godt eller måske endnu bedre år end 2011. Mange tak for støtten og for jeres hjælp, siger Christinna Pedersen.
Den danske mixeddouble ligger nummer tre på verdensranglisten.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker