Fjerde positive dopingtest: Spansk atlet smidt af VM
Den spanske hækkeløber Josephine Onyia kommer ikke i ilden ved VM, da hun for fjerde gang er taget for doping.
Nogle mennesker lærer bare ikke af deres fejl, og i den kategori kan man vist godt placere den spanske atlet Josephine Onyia.
Den 29-årige spanier, der gør sig på 100 meter hækkeløb, var klar til at konkurrere ved VM i Beijing, men det bliver der ikke noget af. Derimod kan hun muligvis se frem til en udelukkelse fra sporten på livstid.
Ifølge det norske nyhedsbureau NTB har Onyia afleveret en positiv dopingprøve under de spanske mesterskaber tidligere på måneden, og det er intet mindre end fjerde gang, hækkeløberen går i dopingfælden.
Derfor risikerer hun at få livstidskarantæne fra atletik, når straffen skal udmåles.
Nigerianskfødte Josephine Onyia har aldrig vundet medalje ved et stort mesterskab. Hendes største præstation er sejren i 100 meter hækkeløb ved Bislett Games i 2008.
Hendes personlige rekord lyder på 12,50 sekunder.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned