Fjerde sejr i træk: AGF har igen kurs mod Superligaen
AGF's Jesper Lange har scoret til 0-1 og fejrer med Martin Jørgensen, søndag eftermiddag i 1. divisionskampen på Monjasa Park i Fredericia. Foto: Jens Henrik Daugaard/POLFOTOJens Henrik Daugaard/POLFOTO
AGF sluttede efteråret fornemt af med endnu en sejr i Martin Jørgensens sidste kamp som professionel.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
AGF kan efter søndagens 2-1-sejr over Fredericia gå på vinterferie med god samvittighed. Efter et efterår, hvor oprykningshåbet en overgang så meget tyndt ud, har holdet i den grad sluttet af med maner.
Fire sejre i de fire seneste kampe betyder, at holdet nu kun er seks point fra Viborg og Lyngby på de to øverste pladser i Nordicbet Ligaen.
På en råkold novemberdag med stiv blæst var AGF det toneangivende hold og kom da også bedst fra start, da Jesper Lange satte en stopper for mere end otte måneders personlig måltørke.
Den tidligere Esbjerg-spiller omsatte Kim Aabechs fine frispilning til mål, og så lignede gæsterne et hold, der var på vej mod sin femte sejr på stribe.
Fredericia bed dog godt fra sig. Kort efter scoringen havde Anders Hostrup en friløber, som ikke blev udnyttet, men efter pausen udlignede værterne alligevel.
Annonce
Christian Nissen spillede inden sommerpausen serie 1-fodbold i Vojens, men træner Nicolai Wael hentede ham til klubben før sæsonen, og mod AGF scorede den næsten to meter lange angriber så sit første divisionsmål på en ripost.
AGF var dog ikke mere rystet, end at holdet bevarede initiativet, og selv om Kim Aabech ikke kunne udnytte et kæmpetilbud kort efter, så sørgede Stephan Petersen for, at de tre point kom i hus.
Et kvarter før tid scorede han det afgørende mål i kampen, og dermed fik AGF taget en fin afsked med Martin Jørgensen, der blev skiftet ud efter en times spil og som nu stopper sin aktive karriere.
For de øvrige AGF-spillere og de resterende spillere i den næstbedste fodboldrække er der nu vinterpause frem til 13. marts, hvor forårssæsonen begynder.
AGF's Jesper Lange har scoret til 0-1 og fejrer med Martin Jørgensen, søndag eftermiddag i 1. divisionskampen på Monjasa Park i Fredericia. Foto: Jens Henrik Daugaard/POLFOTOJens Henrik Daugaard/POLFOTO
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde