Fjerdeseedede Kvitova er færdig i Australian Open
Petra Kvitova tabte meget overraskende i to sæt til useedet amerikaner i tredje runde.
Tjekken Petra Kvitova stod lørdag eftermiddag for den hidtil største negative overraskelse i damesingle-turneringen i dette års udgave af Australian Open.
Den dobbelte Wimbledon-mester måtte i tredje runde bøje sig for den useedede amerikanske teenager Madison Keys, der vandt i to sæt med 6-4, 7-5.
Kvitova var fjerdeseedet i turneringen og den indtil nu mest prominente taber, men hun er ikke det første topnavn, der må forlade Melbourne.
Allerede i første runde røg femteseedede Ana Ivanovic ud, og også Caroline Wozniacki og Angelique Kerber, seedet henholdsvis otte og ni, er færdige.
Madison Keys lavede et afgørende servegennembrud i andet sæt ved stillingen 5-5. Indtil da havde de to spillede fulgtes pænt ad, men foran 6-5 kunne den talentfulde amerikaner serve sejren hjem.
Hun møder nu Madison Brengle i et rent amerikansk opgør i fjerde runde.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde