Flad fornemmelse for Thors topbrydere

Både Frederik Ekstrøm og Mark O. Madsen kom til de nordiske mesterskaber i brydning som forsvarende mestre og forlod stævnet efter fire kampe - to til hver - og fire nederlag.

Selv om de to Thor-brydere kom lige fra en hård og tre uger lang træningslejr i USA, og selv om de begge stillede op i en vægtklasse højere end normalt, må det betegnes som både overraskende og skuffende.

Mark O. Madsen åbnede ballet med et nærmest sensationelt nederlag. Han mødte svenske Christoffer Ljungbäck, søn af den tidligere danske landstræner Benni Ljungbäck. Nykøbingenseren tabte første periode 0-3, men i anden periode så normaliteten ud til at vende tilbage, da Mark O. Madsen vandt sikkert 6-0. Tredje periode gik dog sensationelt svenskerens vej med 5-1.

Meget bedre gik det ikke for Frederik Ekstrøm. Han tabte første opgør mod norske Kim Idar Molnes med 2-1 i perioder. Anden kamp gav også et nederlag. Svenske Robert Rosengren vandt 2-0 i perioder.

Både Mark O. og Ekstrøm kom fortrinsvis efter kvalificeret forberedelse til VM, men med lutter nederlag blev NM næppe det pejlemærke, de havde ventet.




Lutter nederlag til de forsvarende mestre Mark O. Madsen og Frederik Ekstrøm ved de nordiske mesterskaber.

Offentliggjort Sidst opdateret