Flænge får dansk VM-profil til at stå over mod Tjekkiet
Mie Højlund har været Danmarks førstevalg som playmaker i de seneste kampe. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Mie Højlund sidder ude, når håndboldkvinderne fredag aften møder Tjekkiet ved VM.
Mie Højlund sidder over, når Danmark møder Tjekkiet ved håndbold-VM fredag aften.
Odense-spilleren har haft småproblemer med den ene fod siden mødet med Ungarn i onsdags, oplyser Dansk Håndbold Forbund.
- Jeg opdagede efter kampen, at jeg havde fået en flænge i huden under min venstre fod. For ikke at risikere noget har vores sundhedssektor valgt, at jeg sidder kampen i dag (fredag, red.) over, siger Mie Højlund.
Kampen mod tjekkerne har mistet lidt af sin betydning, efter at Tyskland tidligere på dagen besejrede Sydkorea.
Det betyder, at både Tyskland og Danmark er klar til kvartfinalen. Kampen om førstepladsen i mellemrundegruppen bliver først afgjort søndag, uanset hvordan det går danskerne mod Tjekkiet.
Landstræner Jesper Jensen forventer, at Højlund er klar til at spille senere i turneringen.
- Vi lader Mie sidde over i dag (fredag, red.), så vi kan beskytte såret mod infektion.
- Vi kunne godt have tapet foden op, men på grund af den her infektionsrisiko har vi valgt at lade være og i stedet lade Mie blive hjemme på hotellet i dag.
- Men vi er komfortable ved, at hun bliver klar til at spille videre i turneringen, fortæller Jesper Jensen.
Mie Højlund har i de to seneste kampe været landstrænerens førstevalg som playmaker.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker