Flamengo bliver mester dagen efter Libertadores-triumf
Fodboldklubben Flamengo blev søndag hyldet i Rio de Janeiros gader efter sejren i Copa Libertadores sent lørdag dansk tid). Søndag blev Flamengo så brasiliansk mester uden at spille. Foto: Ricardo Moraes/Reuters
Ricardo Moraes/Reuters
Fodboldklubben Flamengo vandt Copa Libertadores lørdag og det brasilianske mesterskab søndag.
Det regner ned over fodboldklubben Flamengo med hæder i disse dage.
Sent lørdag dansk tid triumferede den brasilianske fodboldklub i Copa Libertadores, og et døgn senere blev klubben så brasiliansk mester.
Mesterskabet blev sikret uden at være i kamp, da Palmeiras hjemme tabte 1-2 mod Gremio i den brasilianske Serie A.
Det betyder, at Flamengo ikke længere kan hentes på førstepladsen, og spillere, ledere og fans fra klubben fra Rio de Janeiro kunne dermed runde weekenden af med at fejre det syvende mesterskab i Flamengos historie.
Flamengo topper med 81 point og 13 point ned til både Santos og Palmeiras, og der resterer fire runder i ligaen.
Sent lørdag skulle der et gigantisk comeback til at sikre trofæet i Copa Libertadores, som er det sydamerikanske svar på Champions League i Europa.
Tiden var således ved at runde de 90 minutter, da den argentinske klub River Plate med en 1-0-føring var godt på vej mod at vinde turneringen for andet år i træk.
Det hele blev dog vendt på hovedet i slutfasen af den sydamerikanske klubfinale, da Gabriel Barbosa med scoringer i det 89. minut samt i kampens tillægstid sikrede 2-1-sejren og trofæet.
Det var Flamengos første sejr i turneringen i 38 år.
Det var samtidig første gang siden 1963, at en brasiliansk klub bliver både mester og vinder Copa Libertadores i samme sæson.
Det skete senest med Santos og fodboldlegenden Pelé.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker