Om kort tid stopper bestyrelsesformand Flemming Østergaard i Parken. Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse. Flemming Østergaard - også kendt som Don Ø - stopper, når Parken Sport & Entertainment holder ordinær generalforsamling den 23. april 2010.
Selskabet har været i økonomiske problemer, og storaktionæren LD har stillet skrappe krav til forretningen. Det er ifølge hovedpersonen selv "en fælles beslutning", at han nu stopper.
- Det har været spændende at stå i spidsen for Parken-koncernen og F.C. København, men de sidste måneders voldsomme fokus på min person har været meget krævende og efter min mening unuanceret, siger Østergaard i en pressemeddelelse.
Bestyrelsesformanden siger endvidere, at han har haft et godt samarbejde med LD-chefen Carsten Koch. Han vil nu bruge mere tid på familien, siger han og tilføjer:
- Samtidig bliver der overskud til andre bestyrelsesposter, opgaver som mentor samt ikke mindst det velgørenhedsarbejde, jeg er engageret i, siger Flemming Østergaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde