Flensburg fortsætter suveræn sæson i Bundesligaen
Den danske landsholdsprofil Rasmus Lauge og Flensburg-Handewitt fortsætter med at slå alt og alle i Bundesligaen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mesterholdet Flensburg-Handewitt tog torsdag sæsonens 24. sejr i 24 kampe i den bedste tyske håndboldrække.
Den tyske håndboldklub Flensburg-Handewitt har sat kursen mod at genvinde det tyske mesterskab i håndbold.
Det er indtil videre sket på helt forrygende vis i denne sæson, hvor der resterer ti spillerunder i turneringen.
Torsdag tog klubben hjemme imod Bietigheim-Metterzimmern, der ligger næstsidst i ligaen, og her føjede Flensburg-Handewitt mere skyts til en suveræn statistik i denne sæson.
Hjemmeholdet vandt opgøret 31-22 og nåede dermed op på 48 point på førstepladsen efter 24 sejre i lige så mange kampe i den hårde tyske liga.
THW Kiel har tabt tre kampe i sæsonen og følger efter med 42 point på andenpladsen for lige så mange kampe i en sæson, hvor hverken Flensburg eller Kiel altså har spillet uafgjorte kampe.
Allerede efter fem minutter var Flensburg foran 7-2, og pauseføringen lød på 15-7, og derfra var der ikke meget at komme efter i anden halvleg for gæsterne.
Flensburg-Handewitt har de danske spillere Lasse Svan, Simon Hald, Anders Zachariassen og Rasmus Lauge på holdet.
Lauge blev noteret for fem mål i sejren over Bietigheim-Metterzimmern som mest scorende Flensburg-spiller i kampen.
Flensburg-Handewitt kan vinde klubbens tredje mesterskab, hvis det lykkedes at triumfere med ti kampe tilbage i sæsonen.
THW Kiel er til sammenligning blevet tysk mester 20 gange.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde