Flensburg-Handewitt hapser Aalborg-profil
Aalborg Håndbold mister en af klubbens store profiler efter denne sæson.
Svenskeren Johan Jakobsson forlader de danske mestre til sommer og skifter til danskerklubben Flensburg-Handewitt i tysk håndbold.
- Det bliver vemodigt at tage afsked med Aalborg Håndbold efter denne sæson, siger Johan Jakobsson til Aalborg Håndbolds hjemmeside.
- Det er en klub med de rigtige ambitioner, og det var stort at være med til at vinde det danske mesterskab i sidste sæson.
- Jeg håber at slutte i Aalborg ved at være med til at spille om endnu en titel til klubben og opnå succes i Champions League, siger svenskeren.
Den 26-årige højreback kom i sommeren 2011 til Aalborg Håndbold fra Sävehof i hjemlandet.
De danske mestre er kede af at sige farvel til profilen, der netop er vendt tilbage efter en skade.
- Johan har udviklet sig fantastisk de seneste to år, og vi var godt klar over, at flere klubber syd for grænsen holdt et vågent øje med ham.
- Han får nu muligheden for at prøve sine evner af i Bundesligaen, selv om vi gerne havde gerne set ham fortsætte i Aalborg Håndbold.
- Men jeg ønsker ham al mulig held og lykke fremover, siger Aalborg Håndbolds direktør, Jan Larsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde