Flere danskere end ventet overværer ottendedelsfinale
Der vil være op imod 10.000 danskere på plads til ottendedelsfinalen mod Tyskland. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Op imod 10.000 danskere ser Danmarks ottendedelsfinale mod Tyskland på Signal Iduna Park.
Når Danmark lørdag aften spiller ottendedelsfinale mod Tyskland ved EM, vil op imod 10.000 danskere være på plads på stadion i Dortmund.
Tidligere på ugen regnede man med, at der var omkring 6000 billetter til danske fans.
Nu har Dansk Boldspil-Union (DBU) fået opdaterede tal fra billetafdelingen.
- Vores billetafdeling har arbejdet konstant, siden vi gik videre og har fået afsat 8934 billetter til danske fans. Så knap 3000 over udgangspunktet. Derudover er der også danske fans i det neutrale salg, som vi ikke kender tallet på, så vi er nok nærmere de 10.000.
Det oplyser DBU's kommunikationschef, Jakob Høyer.
Der er plads til 62.000 tilskuere på Signal Iduna Park, og dermed må tyskerne forventes at være i klart overtal til kampen.
Der er kickoff til kampen klokken 21.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker