Flere favoritter skuffer i østrigsk Super G-triumf
Allerede da Nicole Schmidhofer passerede målstregen som dagens ottende løber på pisten, vidste hun, at hun havde lavet en kanontid. Foto: AP/Peter Schneider
AP/Peter Schneider
27-årige Nicole Schmidhofer havde aldrig vundet noget som senior, indtil hun tirsdag vandt VM-guld i Super G.
Østrigeren Nicole Schmidhofer er overraskende ny verdensmester i Super G.
På førstedagen af VM i schweiziske St. Moritz sikrede den 27-årige skiløber karrierens første VM-medalje i seniorregi.
Det er ti år siden, hun debuterede i World Cuppen, men her har hun aldrig vundet et løb. Blot to podieplaceringer er det blevet til.
I sidste sæson blev hun sammenlagt nummer 23 i World Cuppens Super G-konkurrence, men tirsdag tordnede hun ned af pisten i en hurtigere tid end forhåndsfavoritterne.
I mål havde Schmidhofer brugt 1 minut og 21,34 sekunder. Det viste sig at være 33 hundrededele af et sekund hurtigere end Tina Weirather, der snuppede VM-sølv.
Weirather ligger nummer to i den samlede World Cup-stilling, men heller ikke nummer et i den stilling, schweizeren Lara Gut, formåede at slå Nicole Schmidhofer. Lara Gut kom i mål i tredjebedste tid og tog bronze.
Mandagens træning på pisten var blevet aflyst på grund af for meget sne og for meget vind. Det er muligvis en del af forklaringen på, at flere andre favoritter havde det svært.
Fænomenet Lindsey Vonn var blandt de skiløbere, der ikke nåede i mål.
Den forsvarende verdensmester og olympiske mester i Super G, Anna Veith fra Østrig, kom blæsende ned ad pisten, men måtte ligesom Vonn udgå.
I mål kunne Schmidhofer se løber for løber komme i mål i en dårligere tid, og til sidst kunne østrigeren bryde ud i vild jubel, da guldet officielt var hjemme.
Hendes indtil da største triumf var VM-guldet ved juniorverdensmesterskaberne i 2007.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned