Flere forlader IHF i protest mod egyptisk præsident
IHF-præsident Hassan Moustafa får voldsom kritik fra egne række i øjeblikket. (Arkivfoto) Foto: Mohamed Abd El Ghany/Reuters
Mohamed Abd El Ghany/Reuters
To nye medlemmer forlader IHF i protest mod Hassan Moustafa, og dermed er det samlede antal oppe på fire.
Yderligere to medlemmer af Det Internationale Håndboldforbund (IHF) forlader nu deres poster i protest mod præsident Hassan Moustafa.
Det skriver TV2 Sport med henvisning til det svenske medie Handbollskanalen.
Der er tale om Javier Moure Fernandez og Francois Garcia. Med deres afgang har i alt fire medlemmer nu forladt forbundet af samme årsag.
Javier Moure Fernandez har siden 2016 været dommerunderviser under IHF, mens Francois Garcia har siddet i regel- og dommerudvalget i forbundet.
De to går i fodsporene på Ramon Gallego og Tono Huelin. Ramon Gallego var formand for regel- og dommerudvalget.
De forlod tidligere på ugen forbundet i protest, fordi præsident Hassan Moustafa har blandet sig i deres arbejde.
Egypteren mener blandt andet, at skandinaviske dommere ikke længere skal have lov til at dømme andre skandinaviske hold.
Javier Moure Fernandez, der selv er tidligere topdommer, har i en mail til Handbollskanalen kritiseret Hassan Moustafa i skarpe vendinger.
- Efter 21 år som IHF-præsident har han etableret et diktatorisk regime, der er baseret på frygt for at blive straffet for at have andre meninger. Det er velkendt for mange personer i og uden for IHF.
- Han mener, at ethvert forslag om at arbejde på en anden måde er et bevis på ulydighed, lyder det fra Javier Moure Fernandez.
IHF har på sin hjemmeside bekræftet, at Hassan Moustafa har bedt den tidligere dommerformand Ramon Gallego om ikke at sætte dommere på en kamp, hvis de er fra den samme region af verden som et af de to hold.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker