Flere klubber er tilbage på danske hænder

Offentliggjort Sidst opdateret

Flere danske klubber er blevet solgt til udlændinge for derefter at blive købt tilbage af lokale kræfter.

Her følger et overblik:

* Sønderjyske: I september 2020 blev Sønderjyske købt af den amerikanske Platek-familie. Ejerne ville indføre en ny spillestil og fyrede cheftræner Glen Riddersholm efter sæsonen 2020/21. Amerikanerne sørgede for, at en bunke nye spillere kom til, og tyske Michael Boris blev hyret som træner, men det endte katastrofalt for sønderjyderne, som rykkede ned i 1. division. Mandag blev Sønderjyske købt af Povl Davidsen, der ejer klubbens mangeårige sponsor Davidsens Tømmerhandel, og Morten Kristoffer Larsen og sønnen Markus Kristoffer Larsen, der ejer en række virksomheder i det sydlige Jylland.

* Vendsyssel: Det schweiziske fodboldselskab Core Sports Capital overtog i 2020 aktiemajoriteten i 1.-divisionsklubben. Vendsyssel blev dermed den tredje klub i selskabet, der også talte Clermont i hjemlandet og østrigske Lustenau. Mindre end et år senere udeblev lønnen til spillerne, mens holdet kæmpede for at undgå nedrykning. Det lykkedes at afværge en nedrykning. Klubben er nu tilbage på danske hænder.

* Næstved Boldklub: Klubben blev i januar 2019 købt af den tidligere tyske landsholdsspiller Fabian Ernst og Alex Quaye, der driver et fodboldakademi i Ghana. Planen var at rykke Næstved fra 1. division til Superligaen, men det gik den forkerte vej, og klubben rykkede i 2020 ned i 2. division. Efter to års kaos blev klubben i december 2020 købt af lokale kræfter.

* Fremad Amager: Klubben blev i 2018 købt af det Monaco-baserede selskab SCP Waterfront. Efter flere enorme underskud kom klubben på amerikanske hænder i 2021. Det viste sig dog, at amerikanernes pengepung ikke rakte langt, og i begyndelsen af 2022 drev de Fremad Amager til randen af konkurs, inden ejerne af det lokale energiselskab Velkommen købte klubben.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu