Flere Premier League-kampe kan ende på neutrale baner
Flere af Liverpools kampe kan blive flyttet til at neutrale baner, hvis politiet får sin vilje. Jürgen Klopps (billedet) mandskab topper den engelske Premier League suverænt. (Arkivfoto). Foto: Phil Noble/Reuters
Phil Noble/Reuters
Engelsk politi frygter, at fans vil samle sig uden for stadionerne i Premier League og komme op at slås.
Flere fodboldkampe i Premier League risikerer at blive spillet på neutrale baner, når den engelske liga genoptages efter coronapausen.
Selv om kampene skal spilles uden tilskuere på tribunerne, så frygter engelsk politi alligevel for optøjer.
Politiet har udpeget flere såkaldte højrisikokampe, hvor ordensmagten vurderer, at det kan gå galt.
Frygten er, at fans vil samle sig uden for stadion, og det kan ende i vold, som kan komme ud af kontrol.
Det drejer sig især om kampe med Liverpool, Manchester City og Newcastle.
Ud over fem specifikke kampe mener politiet også, at alle opgør, hvor ligaens suveræne førerhold fra Liverpool kan sikre sig mesterskabet, skal spilles på neutral bane.
I en udtalelse fredag eftermiddag understreger Premier League, at ambitionen er så vidt muligt at spille alle de resterende kampe på klubberne egne stadioner.
Liverpool er på vej mod klubbens første mesterskab i 30 år med en afstand på 25 point til Manchester City med ni spillerunder tilbage. Ligaen starter efter planen op igen 17. juni.
Politiet nævner specifikt, at man har talt med Premier League om at flytte følgende fem kampe til neutrale baner:
* Manchester City - Liverpool.
* Manchester City - Newcastle.
* Manchester United - Sheffield United.
* Newcastle - Liverpool.
* Everton - Liverpool.
For at få afviklet turneringen færdig hurtigst muligt er det planen at afvikle runder både i weekenden samt i nogle midtuger.
Et weekendprogram består af kampe fredag (klokken 21.00), lørdag (13.30, 16.00, 18.30 og 21.00), søndag (13.00, 15.00, 17.30 og 20.00) og mandag (21.00).
I midtugen vil der bliver spillet tirsdag (19.00 og 21.00), onsdag (19.00 og 21.00) og torsdag (19.00 og 21.00), oplyser ligaen på sin hjemmeside.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker