Flere udlændinge skaber bekymring for skrantende talentudvikling

Udlændingedebatten har bredt sig til dansk ishockey. Dog ikke den klassiske om flygtninge og indvandrere, som man kender den fra politik.

Det handler om importeret, midlertidig arbejdskraft fra primært USA, Canada, Sverige og Finland, der optager en pæn del af arbejdspladserne i den bedste danske række, Metal Ligaen.

Før denne sæson har ligaen givet hver klub grønt lys til at hente op til ni udenlandske spillere. Siden 2009 har grænsen ligget på otte.

Aftalen gælder foreløbig i to år og er et udslag af, at dansk ishockey er i talentkrise. Der er ganske enkelt ikke nok unge danskere, der har kvalitet til at begå sig i ligaen, mener man.

- Der er et hul i talentudviklingen, og de unge mennesker, der har talent, rejser tidligere ud i dag, forklarede Ligaforeningens formand, Klaus B. Rasmussen, da beslutningen blev offentliggjort.

Den har fået en blandet modtagelse i ishockeymiljøet, hvor flere klubber er imod. Det samme er landstrænerne.

Hos de regerende mestre i Aalborg Pirates tvivler sportschef Ronny Larsen stærkt på, at flere importspillere er til gavn for dansk ishockey.

Aalborgenserne har selv indledt sæsonen med blot fem udlændinge i truppen, men har til gengæld ligaens bedste og bredeste stamme af danske profiler.

- Mange vil sige, at det er let for mig at være imod ekstra udlændinge, når vi har så mange danskere på plads. Men det har vi jo, fordi vi har arbejdet målrettet på det i flere år.

- De unge danske talenter bliver altså ikke bedre af, at vi hiver flere udlændinge ind, fastslår Ronny Larsen.

Den tidligere grænse på otte udlændinge blev indført som en gentlemanaftale i 2009 og senere indskrevet i Danmarks Ishockey Unions love.

I 2016 blev importloftet officielt fjernet, da det stred med EU-regulativerne. Klubberne har i stedet fastholdt det på eget initiativ.

Men nu er otte udlændinge ikke længere nok. Kvalitetsmassen i Danmark er blevet for lille.

- Klubbens ejere har ansat mig til at vinde ishockeykampe, og det er en balancegang at sørge for, at ligaholdet holder niveau og samtidig udvikle egne spillere, siger Rungsted Seier Capitals direktør, Thomas Friberg.

Talentkrisen skinner igennem på ungdomslandsholdene, hvor spillerne har svært ved at følge med i den internationale konkurrence.

Ganske få teenagere får fast spilletid i ligaen. De øvrige må nøjes med 1. division eller Talentligaen, hvor niveauet er markant lavere.

På længere sigt kan den begrænsede talentpulje få konsekvenser for dansk ishockeys flagskib, A-landsholdet.

Derfor mener landstræner Heinz Ehlers, at man går i den gale retning ved at erstatte unge danskere med en ekstra udlænding.

- Det er klart, at talenterne ikke slår igennem i ligaen, hvis de aldrig får muligheden for det.

- Og hvis unge spillere oplever, at det er umuligt at blive førsteholdsspillere, så stopper de i en tidlig alder. Så ser de ingen perspektiver i det, siger Heinz Ehlers.

Næsten alle klubber har holdt én eller flere importpladser åbne, så der er mulighed for at forstærke sig senere i sæsonen.

Kun Herning Blue Fox startede sæsonen med ni udlændinge. Landets mest vindende klub har haft ry for at være en talentfabrik. Men nu kan fabrikken ikke længere producere spillere nok.

Da holdet mistede en håndfuld danske spillere før denne sæson, så klubbens direktør, Torben Skovsgaard, ingen anden udvej end at opruste med folk udefra.

- Vi skal drive vores forretning i et område, hvor der også er fodbold og håndbold på højt niveau. Og vores sponsorer har altså nogle forventninger til, at vi spiller med i den sjove ende, siger Skovsgaard.

- Vi vil gerne både have resultater og talentudvikling. Og vi har også haft unge spillere oppe at snuse til førsteholdet i sommer.

- Men når vi spiller om point, er de bare ikke klar. Det er en udfordring, alle klubber står med, konstaterer han.

Hans kollega i Rungsted vil ikke afvise, at det kan blive aktuelt at hæve udlændingeloftet yderligere.

- Hvis der om to år intet er kommet op, kan vi stå i den situation, at vi skal op på 10 eller 11 udlændinge. Hvad er alternativet?, lyder det fra Thomas Friberg.

/ritzau/