OB er på førstepladsen efter en sikker 2-0-sejr over FC Nordsjælland på Fionia Park. OB's kantspillere Rurik Gislason og Johan Absalonsen stod for hjemmeholdets to scoringer.
Efter en rodet start fik OB langsomt tilkæmpet sig spilovertaget, og efter 12 minutter fyrede OB's Rurik Gislason kanonen af på kanten af felten, og kunne efterfølgende notere sig sin første scoring for OB i SAS Ligaen. Efter scoringen overlod fynboerne meget af spillet til FC Nordsjælland, mens de selv lå og lurede på kontrachancer. Og det kunne de trygt gøre for nordsjællændernes skudforsøg truede aldrig rigtig for alvor Roy Carroll i OB-målet. Omvendt formøblede OB'erne selv flere kontrasituationer, hvor de var tre mod to.
Om det var tusmørket eller midtugens pokalkampe skal være usagt, men som kampen skred frem, blev der flere og flere fejlafleveringer, og løbevilligheden forsvandt hos begge mandskaber. OB kontrollerende dog fortsat kampen, og med otte minutter igen blev sejren slået fast med Johan Absalonsens 2-0-scoring.
Med sejren lægger Lars Olsens tropper pres på de øvrige tophold, inden de resterende kampe i runden søndag og mandag.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker