Florida Panthers er snublende tæt på første Stanley Cup-trofæ
Med tre sejre ud af tre mulige er Florida Panthers snublende tæt på at vinde Stanley Cup for første gang.
Florida Panthers har natten til fredag dansk tid endnu en gang sejret over Edmonton Oilers i NHL-finalen, også kendt som Stanley Cup.
Med sejren på 4-3 står det nu 3-0 til Florida Panthers i finalen, der afgøres i et bedst-ud-af-syv-format.
Canadiske Sam Reinhart bragte Florida Panthers på 1-0 i første periode, før Warren Foegele udlignede for Edmonton Oilers kort inde i anden periode.
Senere i anden periode skulle Florida Panthers bruge bare lidt over seks minutter på mere eller mindre at sikre sejren.
Først scorede Vladimir Tarasenko til 2-1, dernæst Sam Bennett til 3-1 efterfulgt af Aleksandr Barkov til 4-1.
I tredje periode reducerede svenske Philip Broberg til 2-4 og Ryan McLeod til 3-4, men lige lidt hjalp det.
Florida Panthers har aldrig før vundet Stanley Cup, som er det mest prestigefyldte trofæ i klubishockey.
Edmonton Oilers har vundet trofæet fem gange før, men kun tre af holdets i alt 37 nuværende spillere var overhovedet blevet født, da det canadiske mandskab sidst tog trofæet i 1990.
Teoretisk set kan Edmonton Oilers stadig vinde trofæet. Det kræver først og fremmest en sejr i næste kamp, der spilles natten til søndag dansk tid. Derefter skal klubben vinde yderligere tre gange.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde