Florida Panthers puster nyt liv i NHL-finale med sejr
Spillerne fra Florida Panthers bryder ud i jubel efter at have sikret overtidssejren mod Vegas Golden Knights i kamp tre i finaleserien om Stanley Cup-trofæet. Foto: Sam Navarro/Ritzau Scanpix
Et mål i overtiden gav Florida Panthers den første sejr i NHL-finaleserien mod Vegas Golden Knights.
2 minutter og 13 sekunder før tid i den tredje af maksimalt syv kampe i NHL-finaleserien kunne Vegas Golden Knights næsten dufte den ultimative triumf.
Foran 2-1 i udekampen mod Florida Panthers var gæsterne tæt på at gøre det til 3-0 i serien, men hjemmeholdet kom flot tilbage og vandt opgøret 3-2 efter overtid.
I stedet for at have fire matchbolde i duellen om ishockeyens mest eftertragtede trofæ, Stanley Cup, risikerer holdet fra Vegas at alt er lige om et par dage, når den fjerde finalekamp er spillet.
Opgøret natten til fredag dansk tid så Florida tage en tidlig føring, men inden første periode var omme, havde Vegas-holdet udlignet.
Fem minutter før afslutningen på anden periode kom gæsterne tilmed foran, og Florida var få minutter fra at ende på randen af knockout.
Matthew Tkachuk, som har leveret en fremragende første sæson siden skiftet fra Calgary Flames, dukkede op og sendte opgøret i overtid. Han har leveret 133 point i 98 kampe siden ankomsten sidste sommer.
Efter lidt mere end fire minutters spil af overtiden kunne canadieren Carter Verhaeghe lade sig tiljuble af Florida-holdkammeraterne med sejrsmålet.
Kamp fire i finaleserien spilles natten til søndag dansk tid - endnu en gang på Floridas hjemmebane.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet