Floridas Stanley Cup-triumf udebliver efter ny sejr til Edmonton
Edmonton Oilers kan lugte et comeback, efter at holdet natten til onsdag reducerede Florida Panthers' føring i Stanley Cup til 3-2. Foto: Bruce Bennett/Ritzau Scanpix
Florida Panthers tabte til Edmonton Oilers og formåede endnu en gang ikke at lukke dysten om Stanley Cup.
For anden gang i træk glipper Florida Panthers chancen for at lægge hænderne på Stanley Cup-trofæet, efter at holdet natten til onsdag dansk tid tabte kamp fem i finaleserien af NHL-slutspillet til Edmonton Oilers.
Edmonton tog med 5-3 over Florida anden sejr i træk og har dermed reduceret til 2-3 i det samlede regnskab.
Slutspilsrunderne i NHL spilles i bedst-ud-af-syv-format. Man skal dermed vinde fire kamp over modstanderholdet for at vinde finalen.
Florida Panthers strøg til sejr i finaleseriens første tre kampe, og i en rum tid lignede det, at Stanley Cup-trofæet for første gang ville finde vej til "The Sunshine State".
I sidste uge blev der dog i hvert fald midlertidigt sat en bremse for det, da Edmonton for alvor fandt formen og fuldstændigt blæste Florida af banen med 8-1 natten til søndag.
Nu er Florida kun foran med én sejr. Vinder Edmonton næste kamp, må Stanley Cup ud i en syvende og afgørende kamp.
Skulle canadierne fuldende den helt store bedrift og vinde Stanley Cup efter at have været bagud 0-3, vil det være bare anden gang i historien, at det er sket.
Sidst det skete var, da Toronto Maple Leafs lavede comeback fra 0-3 til 4-3 mod Detroit Red Wings og vandt Stanley Cup i 1942.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde