Flot comeback sikrer Inter sejr over Fiorentina
Inter er fortsat ubesejret, mens Fiorentina indkasserede sæsonens første nederlag.
Det er facit efter torsdagens Serie A-topkamp mellem Inter og Fiorentina i Milano.
Gæsterne fra Fiorentina lignede ellers et hold, der som minimum ville få point med hjem, da den italienske angriber Giuseppe Rossi efter en times spil scorede til 1-0 på straffespark.
Men værterne pressede på i slutfasen, og med lidt over et kvarter tilbage udlignede den argentinske midtbanekriger Esteban Cambiasso til 1-1 efter noget klumpspil tæt foran mål.
Med under 10 minutter tilbage af opgøret hamrede brasilianeren Jonathan bolden i mål og blev matchvinder.
Dermed står Inter noteret for 13 ud af 15 mulige point efter de første fem spillerunder. Det samme er Napoli og Juventus noteret for. Fiorentina har 10 point.
Serie A toppes af AS Roma, som har maksimumpoint.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned