Flot fjerdeplads til Matti Breschel i Belgien
Selv om der er forholdsvist fladt i Belgien, så findes der altså også stejle bakker i landet.
En af dem er Muur van Geraardsbergen, og det var lige præcis her, at femte etape af Eneco Tour skulle afgøres fredag.
Stigningen, der tidligere har været en del af Flandern Rundt-ruten, er guf for klassikerspecialister som Philippe Gilbert, Lars Boom og Greg Van Avermaet, men danske Matti Breschel fra Tinkoff-Saxo kan også begå sig i dette terræn.
Det beviste han ved at blive nummer fire efter en klatreafslutning, som bød på otte procents stigning over 700 meter.
Belgieren Greg Van Avermaet kom først op på toppen af stigningen, efterfulgt af hollænderen Tom Dumoulin og russeren Pavel Brutt.
Lars Boom blev nummer fem, men mistede løbets førertrøje til Dumoulin. Breschel ligger uden for løbets samlede top-10.
Lørdag bliver der endnu mere brug for klatrebenene, for her venter løbets kongeetape med afslutning på Cote de la Redoute, der er kendt fra Liege-Bastogne-Liege.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker