Flot Nakskov-fight gav gevinst

Målene har fosset ind hos Nakskov i forårets første tre kampe, men lørdag eftermiddag fungerede Nakskovs defensive organisation strålende over et tamt B.1921-hold.

B.1921 havde en megachance ved Morten Christensen efter bare seks minutters spil, men derfra var det småt med målchancer. Meget småt.

B.1921 spillede idéforladt og var fortrinsvis farlige på dødbolde i et opgør, der var præget af en kraftig vind på tværs af banen.

Hos Nakskov leverede den centrale akse en god kamp - især Kasper Augustesen skinnede i øjnene.

Nakskov er fortsat på sidstepladsen i Danmarksserien - nu med to point på kontoen - mens B.1921 er nummer fem.





Nakskov fik sensationelt 0-0 ude mod B.1921 i Danmarksserien i fodbold.

Offentliggjort Sidst opdateret