Flot sejr til ung Nakskov-gymnast

Nakskov Gymnastikforening var tæt på at vinde lørdagens Østersø Cup i gymnastik for juniordrenge i Nakskov Idrætscenter, men det endte med polsk triumf, da Stettin sejrede knebent foran Nakskov.

Til gengæld triumferede den 15-årige Nakskov-gymnast Mathias Johansen i den individuelle konkurrence med 78,40 point. På anden- og tredjepladsen kom de polske gymnaster Bartlomiej Adamzcyk med 77,40 point og Damian Walczak med 76,50 point.

Derefter fulgte 13-årige Lasse Wiecker fra Nakskov med 74,50 point og Nicolaj Pedersen med 70,20 point.
Udover sejren i mangekampen vandt Mathias Johansen bensving, ringe og spring over hest.

Se billeder fra gymnastikstævnet og andre af weekendens lokale sportsbegivenheder her

Foto: 15-årige Mathias Johansen var flyvende ved Østersø Cup i gymnastik i Nakskov Idrætscenter.

15-årige Mathias Johansen vandt den individuelle konkurrence ved Østersø Cup i Nakskov Idrætscenter.

Offentliggjort Sidst opdateret