Flot Sydhavs-skalp: Besejrede tophold
Foto: Team Sydhavsøernes stærke defensiv og en velspillende Kasper Kolding i målet pillede pynten af Odder. Foto: Anders Knudsen
Team Sydhavsøernes stærke defensiv og en velspillende Kasper Kolding i målet pillede pynten af Odder. Foto: Anders Knudsen
Storkamp af Team Sydhavsøerne, da Odder fik klø i Maribo-Hallerne
Team Sydhavsøerne fik søndag en flot skalp, da Odder, et af topholdene i håndboldmændenes 1. division, blev besejret 32-27 til 850 tilskueres store fornøjelse i Maribo-Hallerne.
Team Sydhavsøerne spillede sæsonens bedste, hvilket også var påkrævet mod et stærkt gæstehold.
Målmand Kasper Kolding gjorde comeback efter lang tids fravær - og han markerede sin tilbagevenden med at spille et brag af en kamp med et utal af redninger, herunder tre straffekast.
Værterne lagde ud med brask og bram og udspillede Odder offensive forsvar næsten efter behag. Nede 8-14 efter 22 minutter gik Odder ned i et fladt forsvar.
Det havde værterne lidt problemer med at matche, men det lykkedes at fastholde teten kampen igennem, selv om gæsterne var tæt ved at få kontakt ved 22-20 et lille kvarter før lukketid, hvor cheftræner Jimmy Albrechtsen gjorde brug af sin timeout-mulighed. Den hjalp: Odders optur blev bremset og syv minutter senere førte hjemmeholdet 30-22.
Rasmus Pedersen, Thomas Jørgensen og Thorri Bjørn Gunnarsson var Team Sydhavsøernes bedste markspillere. De scorede henholdsvis ni, otte og fem mål.
Meget mere om kampen og reaktionerne i Folketidende mandag.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde