Flyveforbud truer FC Københavns CL-kamp i Ukraine
Når FC København i slutningen af juli skal spille Champions League-kamp i Dnipropetrovsk i det østlige Ukraine, må de formentlig finde et alternativ til en flyvetur derned.
De ukrainske myndigheder har efter torsdagens formodede nedskydning af et passagerfly i det østlige Ukraine lukket luftrummet i det område, hvor FC København skal spille mod Dnipro Dnipropetrovsk i tredje kvalifikationsrunde til Champions League.
Uefa afgjorde onsdag, at sikkerhedssituationen i det østlige Ukraine ikke forhindrer, at der spilles kampe i Dnipropetrovsk. Afgørelsen faldt dog, før passagerflyet med 298 personer styrtede ned i Østukraine.
- Baseret på en opdateret vurdering af sikkerhedssituationen i Ukraine har Uefa's sikkerhedspanel besluttet at tillade, at Uefa-kampe spilles i Dnipropetrovsk og Odesa, lød det torsdag i en pressemeddelelse fra Uefa.
FC København skal efter planen møde Dnipro Dnipropetrovsk på den østukrainske hjemmebane enten 29. eller 30. juli. Returkampen i København spilles 5. eller 6. august.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned