Flyvende Storch står imod i FCN-skydetelt og sikrer point
Jannich Storch stod fremragende for Lyngby og var mere end nogen anden manden, som sørgede for, at gæsterne kunne rejse fra Farum med et point. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Jannich Storch stod en kanonkamp for Lyngby, som søndag kunne tage et point med hjem fra besøget hos FCN.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
FC Nordsjælland kunne søndag ikke forsvare førstepladsen i 3F Superligaen, som holdet ellers indtog efter tredje spillerunde.
Rivalerne fra Lyngby kunne takket være en forrygende Jannich Storch i målet rejse fra Farum med 1-1.
Dermed er FCN på otte point ligesom FC Midtjylland, mens FC København topper med sine ti point. Silkeborg har ni point.
Trods pointtabet var cheftræner Jens Fønsskov Olsen tilfreds med en stor del af holdets indsats.
- Der er mange ting, vi kan være tilfredse med, og især anden halvleg er jeg faktisk rigtig glad for, selv om vi ikke fik scoret. Nu har vi otte point efter fire kampe, og vi har endnu ikke tabt, og det skal vi arbejde videre ud fra, siger han til klubbens hjemmeside.
Annonce
Lyngby kom tidligt under pres fra hjemmeholdet, der som vanligt forsøgte at skabe chancer gennem et spillemæssigt overtag.
Det var også ganske fortjent, da unge Sindre Wall Egeli, som havde fået chancen fra start, sendte FCN i front efter et kvarter.
Jonathan Amon (forrest) scorede søndag mod sin tidligere arbejdsgiver FCN. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Han behandlede en fremlægning flot, og i to forsøg fik han sparket bolden i kassen.
FCN virkede til at være i kontrol og søgte at udbygge føringen, men Lyngby var klar til at straffe eventuelle fejl. Og det fik en gammel FCN-kending mulighed for efter godt en halv time.
Hjemmeholdet sløsede i opspillet, og bolden endte hos gæsternes Jonathan Amon. Han tog et træk ind i banen og sparkede udligningen fladt ind i fjerneste hjørne. Andreas Hansen i målet så ikke helt sagesløs ud i situationen.
Amon var for en håndfuld år siden et stort talent i FCN og bragede ind på superligaholdet. Desværre stoppede skader ham, og han gled ud i glemslen i Farum, inden han sidste år skiftede til Lyngby.
Trods udligningen var kampbilledet det samme. FCN havde bolden og kom frem til de største chancer, men Jannich Storch i Lyngby-målet stod fremragende.
Flere gange hang han helt oppe under overliggeren for at holde ellers gode FCN-forsøg ude af målet.
Hjemmeholdet intensiverede presset i kampens sidste 20 minutter og afslutningerne kom i en lind strøm, men Storch holdt stand i sit mål.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde