Fodbold: Afrikanske værter er videre til kvartfinalen
Ækvatorial Guinea er klar til kvartfinalen ved Africa Cup of Nations på hjemmebane efter 2-0-sejr over Gabon.
Stor optur for værterne Ækvatorial Guinea ved Africa Cup of Nations.
Landets fodboldhelte spillede sig søndag videre til kvartfinalerne efter en 2-0-sejr over Gabon i gruppe A.
Javier Balboa, som til dagligt spiller i portugisiske Estoril, bragte Ækvatorial Guinea foran 1-0 på et straffespark 10 minutter inde i anden halvleg. I slutfasen scorede Valencia-angriberen Ivan Salvador Edu til 2-0.
Ækvatorial Guinea, der var tvunget til at vinde for at avancere, ender med sejren på andenpladsen i gruppen med fem point.
Congo vandt gruppe A efter en 2-1-sejr over Burkina Faso, som for to år siden spillede sig frem til finalen. Congo endte på syv point.
Gabon lå ellers på andenpladsen inden gruppens to sidste kampe søndag. Men holdet med Borussia Dortmund-angriberen Pierre-Emerick Aubameyang som en af turneringens store stjerner må nu rejse hjem med tre point fra de tre gruppekampe.
Burkina Faso sluttede på fjerdepladsen i gruppe A med blot ét point.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde