Fodbold: Danmark aftaler testkamp mod Makedonien
Fodboldlandsholdet indleder 2013 med en venskabskamp mod Makedonien i Skopje, oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) på sin hjemmeside.
Kampen skal spilles 6. februar, og truppen til opgøret forventes udtaget i forbindelse med ligalandsholdets tur til USA i januar.
Landstræner Morten Olsen kalder kampen mod Makedonien for vigtig forud for VM-kvalifikationsopgøret mod Tjekkiet i Prag 22. marts.
- Det har været vigtigt for os at få en kamp venskabslandskamp på vilkår, som minder om dem, vi skal op imod i Tjekkiet i marts måned.
- Landsholdet har ikke været i kamp siden midten af november, så kampens placering i starten af februar er meget velkommen for os, siger Morten Olsen.
Kampen mod Makedonien skal spilles på det renoverede nationalstadion, Philip II Arena, hvor der ifølge DBU er plads til 33.460 tilskuere.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde