Frygt for at regeringsfjendtlige demonstrationer under kampene skulle sprede sig til gaderne, har fået regeringen til at anmode fodboldforbundet om at afslutte sæsonen før den 10. maj, hvor valget skal afholdes.
Det krav har forbundet imidlertid ikke haft mulighed for at leve op til, fordi sæsonen først er programsat til at slutte den 22. maj, og kampene i forvejen ligger tæt.
I stedet er alle fodboldkampe nu aflyst i ugen op til valget, en periode hvor møder og forsamlinger i forvejen er forbudt.
- Vi gør vores bedste for vores liga og klubber. Vi mener, det er umuligt at afslutte sæsonen før den 10. maj, datoen for valget, siger præsidenten for Algeriets professionelle fodboldliga, Mahfoud Kerbadj til nyhedsmediet Maghrebia.
- Vi har aftalt med de offentlige myndigheder, at vi ikke planlægger nogen aktivitet i ugen op til valget, hvis ligaen og klubberne får lov til at genoptage turneringen derefter, lyder det.
Dermed er politiet fri for at bruge ressourcer på fodboldkampe i en periode, hvor der forventes demonstrationer i Algeriets byer.
Fodboldstadioner er blevet centrum for demonstrationer mod præsident Abdelaziz Bouteflika, efter at det ikke lykkedes at få skabt et "arabisk forår" i Algeriet.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker