Fodbold: Evigt uheldig tysker er skadet igen
Holger Badstuber og Joachim Löw, tirsdag i Frankfurt. Foto: Michael Probst/AP/POLFOTO
Michael Probst/AP/POLFOTO
Tysklands verdensmestre må igen se bort fra forsvarsspilleren Holger Badstuber. Karim Bellarabi er sygemeldt.
Tysklands verdensmestre i fodbold må undvære Holger Badstuber og Karim Bellarabi i søndagens EM-kvalifikationskamp mod Georgien.
Det meddeler holdets assistenttræner, Thomas Schneider, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Holger Badstuber gjorde comeback i onsdagens testkamp mod Australien efter mere end to års fravær med tre alvorlige skader.
Han måtte skiftes ud allerede i pausen af onsdagens 2-2-kamp, men ifølge Thomas Schneider er Bayern München-spillerens fravær mest et spørgsmål om at være forsigtig.
- Det er ikke noget dramatisk. Holgers skade sidder tæt ved det område, hvor han blev opereret, og det er mest forebyggende, for han indgår i vores planer for fremtiden, siger Thomas Schneider.
Bayer Leverkusen-spilleren Karim Bellarabi er forkølet og er derfor pillet ud af truppen.
Målmand Manuel Neuer sad over med betændelse i knæet i onsdagens kamp, men er klar til EM-kvalifikationskampen på søndag.
Det samme er hans klubkammerat i Bayern München Bastian Schweinsteiger. Anføreren vil søndag spille sin første landskamp siden VM-finalen.
De tyske verdensmestre er kommet hostende fra start i EM-kvalifikationen. Holdet har syv point for fire kampe. Det samme har Irland og Skotland. Polen er nummer et med tre point mere.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde