Fodbold: To midtbanespillere sidder over mod Tyrkiet
Michael Krohn-Dehli - sidder udenfor mod Tyrkiet Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Jens Dresling/POLFOTO
Jakob Poulsen og Michael Krohn-Dehli er med garanti ikke med i onsdagens testkamp mod Tyrkiet i Odense.
Når det danske fodboldlandshold onsdag aften spiller testkamp mod Tyrkiet i Odense, bliver det uden midtbanespillerne Jakob Poulsen og Michael Krohn-Dehli på banen.
Det fortæller landstræner Morten Olsen.
- Jakob har problemer med ryggen, og Krohn-Dehli har lidt problemer med knæet. Havde det været en kvalifikationskamp, så kunne Krohn-Dehli i hvert fald have spillet, men vi tager ingen chancer.
- Krohn-Dehli er en nøglespiller for os, så derfor spiller han ikke, siger Morten Olsen.
Desuden er forsvarsspilleren Simon Kjær tvivlsom med lyskeproblemer.
- Simon er i farezonen, men vi har ikke taget beslutningen endnu, lyder det fra Morten Olsen.
Landstræneren vil ikke røbe noget som helst omkring sin startopstilling mod tyrkerne. Der skal testes en del ting af inden søndagens vigtige EM-kvalifikationskamp i Telia Parken mod Armenien, vil Morten Olsen dog gerne fortælle.
Han vil derfor bruge samtlige seks udskiftninger i Tyrkiet-kampen. Nogle af de store spørgsmål er, hvem der står på mål, og om angriberen Nicklas Bendtner ryger direkte ind i startopstillingen trods nærmest ingen kampform.
- Det er først på kampdagen, at vi tager stilling til, hvad vi gør med Nicklas.
- Hvad målmanden angår, så går jeg ud fra, at ham, der starter inde i målet, står hele kampen. Vi har mange andre ting, som vi vil prøve af i kampen, siger landstræneren, som skal vælge mellem keeperne Kasper Schmeichel og Stephan Andersen.
Onsdagens kamp begynder klokken 20.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker