Fodboldboss: Lønnedgang kan måske hjælpe sporten videre
Gabriele Gravina mener ikke, at lønnedgang skal være et tabu, når fodbolden skal rejse sig på den anden side af coronakrisen. (Arkivfoto). Foto: Remo Casilli/Reuters
Remo Casilli/Reuters
Præsidenten for Det Italienske Fodboldforbund mener, at alle skal tage ansvar, når coronakrisen er overstået.
Lønnedgang for fodboldspillere kan måske være nødvendig for at hjælpe fodbolden videre på den anden side af coronakrisen.
Det mener præsidenten for Det Italienske Fodboldforbund (FIGC), Gabriele Gravina. Han kan konstatere, at fodbolden i Italien i øjeblikket lider store økonomiske tab.
- Det kan ikke være et tabu at tale om lønnedgang, siger fodboldpræsidenten i et interview med Radio 24.
- Vi må forstå, at alvoren gælder alle. Vores verden skal også have evnen til at ændre sig. Det er nødvendigt, at vi viser stor ansvarlighed med i vores handlinger, siger han.
Den italienske Serie A var den første af Europas fem største ligaer, der måtte indstille kampene efter et stort udbrud af coronavirus i Italien.
Foreløbig er al fodbold i landet suspenderet frem til 3. april.
Det betyder, at fodboldklubberne mærker en stor nedgang i omsætningen.
Formand for Den Italienske Spillerforening, Damiano Tommasi, er bevidst om, at den øjeblikkelige situation er alvorlig for hans medlemmer.
- Bæredygtigheden i fodboldsystemet både under og efter denne globale krise har stor interesse for alle, der befinder sig i systemet - inklusiv fodboldspillerne.
- Det er i alles interesse at bevare den økonomiske balance, og derfor skal vi evaluere alle elementer, siger Tommasi ifølge Reuters til nyhedsbureauet Ansa.
Spillerforeningens formand opremser en række punkter, der ikke vedrører spillerlønninger.
- Manglende omsætning, udsættelse af turneringer, aflysninger, hjælp fra regeringen, støtte fra staten og hjælp fra internationale institutioner. Alle disse elementer har betydning for spillerne, siger han.
Italien er det land i Europa, der er værst ramt af coronavirus med mere end 35.000 smittede.
Virusudbruddet har samlet set næsten kostet 3000 personer livet.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker