Fodbolddommer hørte ikke en lyd efter overfald
Aktørerne på billedet har intet med sagen at gøre. Foto: Jens Dige / POLFOTO, arkiv
Jens Dige / POLFOTO, arkiv
En voldssag til 20 dages betinget fængsel udløste tavshed hos forbund og klub.
Et overfald på en kendt, lokal fodbolddommer tilbage i maj koster en U/16-spiller fra Søllested IF 20 dages betinget fængsel. Byretten i Nykøbing bestemte dog sidste fredag, at drengen slipper for at afsone sin straf, hvis han kan holde sig på måtten i et år.
Selvom den voldsramte dommer er tilfreds med kendelsen, er han skuffet over tavsheden i det lokale fodboldmiljø.
- Min indberetning til DBU Lolland-Falster efter episoden fyldte halvanden A4-side. Jeg synes, at det er dybt beklageligt, at jeg ikke har fået en tilkendegivelse. Jeg har endda tidligere arbejdet for unionen, siger den 64-årige fodbolddommer, der ikke ønsker sit navn frem i pressen.
Folketidende har forsøgt at få en kommentar fra DBU Lolland-Falster, hvor formanden for dommerudvalget Michael Skaarup siger:
- Hvis den pågældende dommer har den holdning, må det stå for hans egen regning, siger Michael Skaarup, der mener, at sagen rent politisk ligger i DBU Lolland-Falsters lov- og disciplinærudvalg.
Men her har formand Thomas Faarup ikke mange ord.
- Jeg udtaler mig ikke til pressen. Du skal tale med sekretariatet, siger Thomas Faarup.
Læs meget mere i fredagens Folketidende, hvor sekretariatet og også Søllested IF kommer til orde.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker