Der er økonomiske problemer i fodboldklubben Esbjerg, som sidste sæson rykkede ud af Superligaen, men ser ud til at rykke op igen til næste sæson.
Siden 30. november har klubben forsøgt at skaffe de nødvendige 10 millioner kroner, som der er brug for, hvis klubben skal leve op til Dansk Boldspil-Unions (DBU) krav til økonomien.
Indtil videre er der kun solgt aktier for 1,5 millioner kroner, og på fredag er der deadline for de 10 millioner kroner.
Administrerende direktør, Søren Poulsen, siger til Morgenavisen Jyllands-Posten:
- Vi er så truede, at vi må indstille vores aktiviteter efter, hvad der kommer i kassen på det her.
- Vi er ikke truet derhen, at vi lukker i morgen, men på den lange bane må vi justere vores forretningskoncept, hvis ikke de her penge kommer ind.
Hvis ikke pengene er på plads fredag, må klubben satse på spillersalg.
- Det er en konsekvens, vi bliver nødt til at tage, men det vil gå ud over den sportslige sektor, og det vil vi være utroligt kede af.
- Det vil vi meget nødigt, for vi skal gerne holde sammen på truppen, siger Søren Poulsen.
Esbjerg overvintrer på førstepladsen i 1. division.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde