Fodboldfans skal vænne sig til nye Champions League-tider
Real Madrid har vundet Champions League de seneste tre sæsoner. Onsdag tager Real Madrid hul på det nye gruppespil med hjemmekampen mod Roma. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters
Kai Pfaffenbach/Reuters
Når Champions League begynder tirsdag, er det med starttidspunkterne 18.55 og 21.00 og fem kampe på live-tv.
Tirsdag aften går startskuddet til sæsonens gruppespil i Champions League, og fodboldfans verden over skal vænne sig til nye tider, der skaber mulighed for at se endnu flere kampe live på tv.
I en lang årrække har starttidspunktet klokken 20.45 været lige så sikkert som amen i kirken med undtagelse af, når eksempelvis russiske hold afviklede deres hjemmekampe tidligere på grund af tidsforskel.
Det Internationale Fodboldforbund (Uefa) begraver nu klokken 20.45 som tidspunkt for kickoff og introducerer i stedet tidspunkterne klokken 18.55 og 21.00.
I efterårets gruppespil vil 75 procent af kampene begynde klokken 21.00. De sidste 25 procent klokken 18.55.
Med andre ord vil der på de 12 spilledage i efteråret blive spillet seks kampe fra klokken 21 samt to opgør fra 18.55.
På tirsdagens premieredag er det de to kampe fra gruppe B, der spilles tidligt, nemlig Inter-Tottenham (TV3 Sport 1) og Barcelona-PSV Eindhoven (TV3+).
Men ellers vil det som udgangspunkt være kampe fra to forskellige grupper, der spilles tidligt. Dog ikke i sjette (og sidste) spillerunde i gruppespillet.
I første spillerunde vil den danske rettighedshaver Viasat blænde op for fem kampe live både tirsdag og onsdag. Således vises de to tidlige kampe samt tre af de sene.
Tirsdag kan danske fodboldfans klokken 21 vælge imellem Club Brugge-Borussia Dortmund (TV3 Sport 1), Liverpool-Paris Saint-Germain (TV3+) og Røde Stjerne-Napoli (TV3 Max).
Torsdag begynder gruppespillet i Europa League, og her er der ikke nyt, at der opereres med to starttidspunkter.
Tidligere begyndte de klokken 19 og 21.05, men fra denne sæson lyder kickoff klokken 18.55 og 21.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker