Fodboldfesten i Brasilien er officielt åbnet
Den 20. udgave af VM i fodbold er officielt gået i gang med et stort anlagt show i storbyen São Paulo.
Lidt over klokken 20 dansk tid indtog mere end 600 dansere plænen på Arena de São Paulo, hvor åbningskampen mellem de brasilianske værter og Kroatien finder sted senere torsdag aften.
Åbningsshowet bød blandet andet på musikalske indslag fra den amerikanske sangerinde Jennifer Lopez og rapperen Pitbull.
Det 25 minutter lange show blev afsluttet med den officielle VM-sang "We are one".
Stadion i São Paulo er særdeles velbesøgt med omkring 62.000 tilskuere. Blandt publikummerne er Brasiliens præsident Dilma Rousseff, præsidenten for det internationale fodboldforbund (Fifa), Sepp Blatter, samt FN's generalsekretær, Ban Ki Moon.
VM's første opgør mellem Brasilien og Kroatien skydes i gang klokken 22 dansk tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker