Fodboldforbund bakker Scolari op trods fadæse
Brasiliens landstræner Luiz Felipe Scolari bør fortsætte i jobbet trods det ydmygende nederlag på 1-7 i VM-semifinalen mod Tyskland.
Det mener præsidenten for det brasilianske fodboldforbund, Marco Polo Del Nero.
Han erklærer sin støtte til Scolari og mener ikke, at et enkelt nederlag skal koste ham jobbet.
- Der skete en taktisk fejl. Det var problemet. Men vi begår alle fejl. Det kan ske for enhver, siger Marco Polo Del Nero til avisen Estado de São Paulo og uddyber:
- Det vigtige er, at han har gjort et godt job. Forberedelserne til VM har været gode, og der eksisterer en god base omkring holdet.
Selv har Luiz Felipe Scolari sagt, at han først efter VM vil snakke om sin trænerfremtid for landsholdet.
Lørdag står han i spidsen for Brasilien, der kan få en smule oprejsning med en sejr i bronzekampen mod Holland.
Den 65-årige Luiz Felipe Scolari har i denne ombæring været landstræner for Brasilien siden 2012. Han var også i jobbet fra 2001 til 2002, da han gjorde Brasilien til verdensmester.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned