Fodboldforbund stopper italiensk opkøb af Leeds
Den tidligere engelske storklub Leeds United blev mandag kastet ud i usikkerhed, da fodboldforbundet og bestyrelsen for den næstbedste engelske fodboldrække, Football League, blokerede for, at italieneren Massimo Cellino kunne købe klubben.
Massimo Cellino skulle have købt 75 procent af klubben fra det Dubai-baserede GFH Capital, men fordi Cellino i sidste uge i Italien blev dømt for skatteunddragelse af 4,5 millioner kroner, valgte briterne at sige nej til handlen.
- Ligaen har enstemmigt besluttet, at dommen i Italien berettiger og forpligter os til at diskvalificere handlen, skriver Football League i en pressemeddelelse.
Ledelsen af engelsk fodbold har været under pres for at køre en hårdere linje mod klubejere, som ikke er helt rene i kanten.
Først og fremmest fordi ejeren af Birmingham City, Carson Yeung, i sidste måned fik en fængselsdom i Hongkong for hvidvaskning af penge.
Massimo Cellino har også en tidligere dom for svindel i Italien.
Handlen var aftalt, men på betingelse af, at ligaens ledelse kunne godkende den.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker