Fodboldforbund: Vi vil se på bid-episode med Suarez
Det engelske fodboldforbund, FA, vil se på en kontroversiel episode fra søndagens opgør mellem Liverpool og Chelsea i Premier League, hvor Luis Suarez tilsyneladende bed Chelseas Branislav Ivanovic.
Først når FA har set tv-billeder fra 2-2-kampen igennem, vil forbundet beslutte, om der skal åbnes en disciplinærsag mod Suarez.
Hvis den uruguayanske Premier League-topscorer bliver idømt en karantæne for at bide en modspiller, så vil det ikke være første gang, at det sker.
I 2010 modtog han som Ajax Amsterdam-spiller syv spilledages karantæne, da han bed PSV Eindhovens Otman Bakkal i en kamp i den hollandske Æresdivision.
Skulle Suarez få en karantæne af samme længde, så er sæsonen ovre for den målfarlige angriber, da Liverpool blot mangler at spille fire kampe af denne sæson i Englands bedste fodboldrække.
Suarez er øverst på topscorerlisten i Premier League med 23 mål.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde