De danske SAS Liga-klubber fremfører i øjeblikket forventninger om det ene store underskud efter det andet. Denne tendens kommer til at fortsætte et stykke tid endnu, vurderer formanden for Divisionsforeningen, Thomas Christensen.
- Der er blevet lavet lange aftaler med spillere, som klubberne naturligvis er forpligtede til at honorere. Derfor forventer jeg også, at der de næste år vil komme nogle voldsomme regnskabsresultater, siger han til Ekstra Bladet.
Thomas Christensen, som også er direktør i OB, mener, at klubberne vil være i stand til at tilpasse deres forretning med tiden.
Netop OB regner som eneste klub med et overskud i det nuværende regnskabsår. Sønderjyske forventer, at regnskabet går i nul, mens 10 SAS Liga-klubber samlet forventer et underskud på cirka 375 millioner kroner.
- Jeg er overrasket over, at underskuddene er så store, som vi har oplevet. Vi vidste godt, at finanskrisen ville få konsekvenser for klubberne. Vi har redet på ryggen af højkonjunkturen og har eksempelvis fået en markant forbedret tv-aftale, samtidig med at der er blevet investeret kraftigt rundt omkring, siger Thomas Christensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet