Fodboldherrer støtter kvinderne i forhandlinger med DBU
Christian Eriksen udtrykker støtte til sine kvindelige kolleger. Foto: /ritzau/Lars Poulsen
/ritzau/Lars Poulsen
De danske fodboldkvinder og U21-landsholdet modtager støtte fra det mandlige A-landshold midt i forhandlinger.
De danske fodboldkvinder modtager støtte fra deres mandlige kolleger midt i forhandlingerne om en ny kollektiv aftale med Dansk Boldspil-Union (DBU).
Det samme gør U21-landsholdet, som også er i gang med at forhandle om en ny aftale med DBU.
1. september udløber landsholdsaftalerne for henholdsvis kvindelandsholdet og U21-landsholdet.
I den forbindelse udtrykker Christian Eriksen på vegne af hele herrelandsholdet, der har fået en aftale på plads, fuld støtte til landsholdskollegerne.
- Der er et stærkt sammenhold blandt alle os landsholdsspillere, så der er fuld støtte til kollegerne på kvinde- og U21-landsholdet fra os af, siger Christian Eriksen i en pressemeddelelse.
- Selvfølgelig skal der være en stærk kollektiv aftale for de to hold, ligesom vi har det. Særligt for kvindelandsholdet er det vigtigt, at der kommer klare forbedringer.
- Det har de fortjent, med den indsats de yder, og det kæmpe store resultat de har leveret med EM-sølv, lyder det fra Eriksen.
De mandlige A-landsholdsspillere forklarer, at de har valgt at udtale sig via Spillerforeningen for at give deres holdning til kende en gang for alle.
Nu vil de fokusere og forberede sig 100 procent på de to vigtige VM-kvalifikationskampe mod Polen og Armenien på fredag og mandag og har ikke yderligere kommentarer.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde