Fodboldikon vil have kvindelige dommere ved VM
Når fodbold-VM for mænd går i gang om seks dage i Brasilien, vil der udelukkende være mandlige dommere til at dømme kampene.
Men sådan bør det ikke være fremover, mener et af de største kvindelige ikoner i fodboldverdenen, brasilianske Marta.
- I mange andre turneringer har der været kvindelige dommere, og der har aldrig været en klage. De har altid klaret sig rigtig godt, siger Marta til nyhedsbureauet AFP.
Den 28-årige spiller, der fem år i træk fra 2006-2010 blev kåret som verdens bedste kvindelige spiller, håber, at det internationale fodboldforbund (Fifa) vil ændre på sin praksis fremover.
- Jeg håber, at Fifa vil tænke sig om og give kvinder en chance ved det næste VM, siger Marta, som til daglig optræder for svenske Tyresö FF.
- Hvis en kvinde er kompetent, så betyder det ikke noget, om holdene er mandlige eller kvindelige, siger Marta.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker