Fodboldklub ekskluderer spiller efter vold
Arkivfoto Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Ny Kappel Boldklub har besluttet at smide en spiller ud efter en voldelig episode efter en kamp i weekenden.
Søndag blev en 31-årig mand varetægtsfængslet, fordi han efter en fodboldkamp lørdag på hjemmebane slog en 18-årig modspiller fra B1900 Nysted.
Tirsdag aften besluttede bestyrelsen bag Ny Kappel Boldklub ved et hasteindkaldt møde, at ekskludere den 31-årige fodboldspiller, som dermed ikke længere er medlem af klubben.
Samtidigt advarer bestyrelsesformanden de øvrige spillere:
- Bestyrelsen tolerer ikke den slags og holdet trækkes omgående hvis
det gentages, skriver bestyrelsesformand Per Lohse på foreningens hjemmeside.
Inden grundlovsforhøret søndag lagde Sydsjællands og Lolland-Falsters politis vagtchef vægt på, at det ikke var den aktuelle voldsepisode på fodboldbanen, som alene udløste varetægtsfængslingen.
- Gerningsmanden er fodlænkeafsoner, og han har flere domme i forvejen. Overfaldet er tilsyneladende sket fuldstændig umotiveret, og han skal vide, at sådan noget ingen steder hører sig hjemme, forklarer vagtchefen, som tilføjer, at politiet går efter en straksdom, der betyder, at manden i så fald skal afsone umiddelbart efter grundlovsforhøret.
Grundlovsforhøret endte ikke med en straksdom men med en varetægtsfængsling indtil 5. maj.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde