Fodboldklub indgår samarbejde med efterskole

Fem piger fra Guldborgsund Pige Alliances succesrige U/18-fodboldhold skal efter sommerferien gå i 10. klasse på Gunslevholm Idrætsefterskole.
 
Dette er baggrunden for et nyt samarbejde mellem Gunslevholm Idrætsefterskole og Guldborgsund Pige Alliance.
- Når der nu kommer et så stort antal spillere fra samme klub til vores skole, ser vi fornuft i at skabe de nødvendige rammer, så spillerne/eleverne kan være meget på efterskolen og samtidig udvikle sig med klubholdet, mener forstander Kenn Rye Andersen.

- I samarbejdet indgår, tilføjer Kenn Rye, at en af GPA’s ugentlige træninger afvikles på Gunslevholm, samt det afprøves i efterårssæsonen, at holdets hjemmekampe spilles på skolen.

Foto: Emilie Langkilde (tv) Malene Sødergren er to af fem spillere fra Guldborgsund Pige Alliance, som skal gå i 10. klasse på Gunslevholm Idrætsefterskole.

Guldborgsund Pige Alliance fra Væggerløse og Gunslevholm Idrætsefterskole på Nordfalster slår pjalterne sammen omkring GPAs talentfulde U/18-hold.

Offentliggjort Sidst opdateret