10 af 12 danske Superliga-klubber har ifølge Ekstra Bladet glemt at betale feriepenge af sign-on-fees og bonusser til deres spillere. Det betyder, at spillerne samlet set har et større millionbeløb til gode hos klubberne.
Spillerforeningens direktør, Mads Øland, bekræfter historien og siger, at man håber, at sagen kan ordnes i mindelighed.
- Vi er indstillet på at afklare tingene på et mæglingsmøde og forventer, at klubberne fremadrettet indretter sig efter overenskomsten samt indbetaler, hvad der skyldes. Men der kan naturligvis være enkelte problemstillinger, som vi ikke kan blive enige med Divisionsforeningen om, siger Øland til avisen.
Sagen går tilbage til spillerstrejken i 2004, hvor der blev indgået en ny overenskomst. Den garanterede ikke bare spillerne feriepenge af lønnen, men også af eventuelle bonusser og sign-on-fees (engangsbetalinger i forbindelse med kontraktunderskrivelse).
Det har klubberne bare haft svært ved at overholde. Ifølge avisen skulle AaB således skylde 20 millioner kroner væk på den konto, mens Brøndby skulle have glemt at betale omkring 15 millioner til sine spillere.
Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, har for et år siden modtaget en henvendelse fra Spillerforeningen i sagen, som han dog finder mangelfuld.
- I den slags sager er det nødvendigt med individuelle henvendelser, så vi har noget konkret at forholde os til. Men på trods af, at det har givet os en del ekstra arbejde, ser vi seriøst på tingene, siger Claus Thomsen, som dog understreger, at klubberne skal overholde reglerne
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker