Fodboldkvinder rykker en plads frem på verdensrangliste
Pernille Harder og resten af de danske fodboldkvinder rykker en enkelt plads frem på den seneste verdensrangliste. Foto: Kim Price/Ritzau Scanpix
Sverige topper den nyeste verdensrangliste i fodbold for kvinder, mens VM-vinderen Spanien følger efter.
Det danske fodboldlandshold for kvinder rykker en enkelt plads frem på verdensranglisten efter VM-slutrunden.
På den nye liste, som Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) fredag har offentliggjort, er Danmark at finde på en 12.-plads. På den seneste rangliste i juni, inden VM, lå Danmark på en 13.-plads.
Danmark tabte ottendedelsfinalen ved VM til værtsnationen Australien. Netop Australien ligger en enkelt plads foran Danmark.
Sverige topper for første gang nogensinde listen. En bronzemedalje ved det netop overstået VM har betydet, at de svenske kvinder rykker fra en tredjeplads og op på førstepladsen.
Spanien, der tog VM-titlen, tager også et spring i toppen. Verdensmesterskabet skubber de spanske kvinder fra en plads som nummer seks og op på andenpladsen.
USA havde et skuffende VM, hvilket også kan ses på ranglisten. Landet toppede inden slutrunden listen, men er nu at finde på en tredjeplads.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker