Fodboldkvinder skal til Østeuropa i jagten på VM-billet
Det danske kvindelandshold skal op imod flere østeuropæiske lande ved kvalifikationen til VM. (Arkivfoto) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Flere østeuropæiske modstandere venter, når Danmark skal forsøge at sikre sig sin første VM-billet siden 2007.
De danske fodboldkvinder skal slås med flere østeuropæiske lande, når kvalifikationen til VM i 2023 skydes i gang senere på året.
I lodtrækningen fredag kom Rusland, Bosnien-Hercegovina, Aserbajdsjan, Malta og Montenegro op af hatten.
Danmark var placeret i øverste seedningslag og slap derfor for stærke nationer som Holland, Tyskland og Frankrig.
Rusland var i andet seedningslag og må regnes som Danmarks største konkurrenter i jagten på adgang til slutrunden i Australien og New Zealand.
Landstræner Lars Søndergaard tror på VM-billetten efter fredagens lodtrækning.
- Lodtrækningen kunne have været både bedre og værre for os, siger han til Dansk Boldspil-Unions (DBU) hjemmeside.
- Rusland bliver en stor udfordring i kampen om førstepladsen, og der venter flere svære ture til Østeuropa.
- Vi har et stærkt hold, og vi glæder os til en spændende kvalifikation. Jeg ser gode chancer for at komme til VM, siger Lars Søndergaard.
Kvalifikationsturneringen sparkes i gang i september i år. Alle gruppevindere i de i alt ni grupper går direkte videre til VM. Alle de hold, der ender på andenpladsen, skal spille playoff i oktober 2022.
Danmark var senest med til en VM-slutrunde i 2007. Ved den lejlighed kom Danmark ikke længere end gruppespillet.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker